Om os

 

Skandinavisk stil af Martin Römer
 

 

Designvirksomheden Römer Design blev grundlagt i 2013. Firmaet drives af Martin Römer, som også står
bag design og produktion. Produkterne bliver fremstillet i samarbejde med små uafhængige trædrejerier i Danmark.
 

Et nyt tiltag for Römer Design, er at udvikle og producere produkter, som henvender sig til gavesegmentet.

Træsutten EnSut™ er første skud på stammen som går i den retning.
EnSut™ henvender sig primært som dåbsgave, barselsgave, babyshower, navngivningsgave eller blot til dem som 

elsker træfigurer i høj kvalitet. 

 

EnPind™, EnKnag™ og EnRul™ er skabt i en elegant og simpel stil, hvormed Martin Römer udviser respekt
for skandinaviske design traditioner. Dette understøttes yderligere af hans overvejende brug af egetræ, der
udgør det primære element i alt interiør fra Römer Design. Med det flotte design og anvendelsen af egetræ
i tre flotte varianter, olieret, sæbebehandlet og røget eg, formår Martin Römer at løfte simpelt interiør som
en stumtjener, knagerække og køkkenrulleholder til nye højder, og dermed gør han det i højere grad
aktuelt at både tænke og inddrage disse interiørformer ind i boligindretningen.

Visionen for Römer Design er at skabe dansk producerede møbler og interiør, med et enkelt design,
kompromisløs kvalitet, og med fokus på miljø, bla. ved genanvendelse af overskudsmaterialer til nye projekter.
 

Martin Römer

Creative Director & Founder